Foredrag - Sorø

Sorø

Viden i bevægelse

Slut fred med din krop.

...

Et foredrag om motion, motivation, dovenskab, løgne og taknemmelighed. En uoverkommelig opgave – måske..? Vi gider jo ikke rigtigt motionere. Vi får dårlig samvittighed, for vi ved jo godt, at vi bør træne. STOP den dårlige samvittighed – du kan ikke gøre for det.

 Foredraget handler bl.a. om de psykiske og fysiske barrierer, vi må kæmpe med. MEN vi ER nødt til at motionere – også selv om du er oppe i årene. Så det er tid til at tage skeen i den anden hånd, smøge ærmerne op og skubbe overmunden helt på plads. Vi har en helt fantastisk krop, som vil kvittere med:

 

Forbedret sundhed = større glæde, mere energi og øget produktivitet.  Bedre trivsel = mindre sygefravær og negativitet. For den enkelte betyder det alt.  For arbejdsgiveren betyder det en SUND BUNDLINJE. Der findes ikke nogen vidunderpille; men motion er uden tvivl verdens bedste lægemiddel, siger Kåre, der i 24 år som lægemiddelkonsulent har solgt piller mod mavesår, depression, dårligt hjerte, forhøjet blodtryk, højt kolesterol, rygerlunger, migræne, ledegigt etc. I foredraget fortæller Kåre, hvordan du ubevidst snyder både dig selv og andre. Om medfødt dovenskab og om en helt fantastisk krop, vi skal være taknemmelige for og værne om. Du får indblik/redskaber, som kan bruges i mange andre sammenhænge i hverdagen.  Kåre bruger naturlige elementer fra sin karriere, mikser elegant sit træningsfaglige knowhow med lægemiddelverdenens ekspertise og krydrer det med lidt psykologisk indsigt og et par pædagogiske fif. Du går fra foredraget med ny viden – måske endda om dig selv… ??

  • Nummer 181775 - Slut fred med din krop.
  • Start 12.04.18 kl. 19:00-21:00
  • Underviser(e) Kåre Sundmark
  • Adresse Sorø Borgerskole, Alleen 8, 4180 (kort)
    Multisalen
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 120,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
12.04.2018 19:00-21:00 Sorø Borgerskole Kort

Underviser

Kåre Sundmark
Foredragsholder i sundhed.